Uheldig sommerhus-ejer siger tak

Den sommerhus-ejer som sandsynligvis var skyld i den store klitbrand i Thy, siger idag tak for indsatsen.

Flammerne har lagt sig i Stenbjerg, men minderne efter branden blive rnok hos Lene Lykke-Olesen et stykke tid endnu. Det var nemlig efter al sandsynlighed gnister fra hendes rygeovn, der var skyld i hedebranden lørdag i Stenbjerg Plantage. 50 hektar hede står nu afsvedt tilbage. 

 - Det er et uheld uden lige, som har forårsaget det her, og det gør mig da frygteligt ked af det, siger Lene Lykke-Olesen.

Ingen kom til skade - mange hjalp til

Idag er den uheldige sommerhus-ejer blot taknemmelig for alle de brandfolk og frivillge, som gjorde at det ikke blev den helt store katastrofe. Branden gik nemlig hverken ud over mennesker eller sommerhuse.

 - Skulle jeg sige noget til nogen, så er det en kæmpe-stor tak til alle de professionelle, og alle dem fra Stenbjerg og omegn, som har brugt tid og investeret kræfter på at hjælpe med at bekæmpe ilden, siger Lene Lykke-Olesen.

Se hendes reaktion her dagen efter her:

01:18 Luk video