To uger med togbusser mellem Herning og Struer

Motorvejsbyggeri tvinger midlertidigt togpassagerer over i busser i sommerferien.

Vejdirektoratet bygger 39 kilometer motorvej mellem Herning og Holstebro og godt to kilometers forlængelse af ringvejen nord for Holstebro. De første ti kilometer motorvej vest om Herning åbner i 2017. Resten af projektet åbner i 2018.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Foto: Arkiv

I forbindelse med anlæggelsen af motorvejen mellem Herning og Holstebro skal Vejdirektoratet foretage tre broarbejder, der gør, at togene mellem Herning og Struer erstattes af togbusser fra den 16. juli til den 1. august. Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Broarbejderne foregår dels ved Gødstrup, hvor der skal bygges en vejbærende bro ud mod motorvejen, der skal gå over jernbanen og ved Aulum, hvor der skal anlægges en motorvejsbro over jernbanen.

Ved Tvis skal den eksisterende bane parallelforskydes mod nord, og der anlægges i den forbindelse en togbro over motorvejen.

Arbejderne er lagt i sommerferien, hvor der traditionelt set er færrest, der benytter jernbanen.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener for passagererne, som anlægsarbejdet medfører.

Trafikinformation kan findes på Rejseplanen og på www.dsb.dk

Læs meget mere om Holstebromotorvejen her

12:16
Alle 40 kilometer motorvej mellem Herning og Holstebro skal stå færdig i 2018. For at nå det bruger de 600 arbejdere alt fra store gravemaskiner til små droner