Ugens seerbilleder: Henrik filmede høstarbejdet med sin drone

Det blev Henrik Christensen, der i denne uge lavede det bedste seerklip. Der er nu en buket blomster på vej til Ørum.

01:58

Det er dette klip fra høstarbejdet ved Ørum, der er så imponerende, at vi på TV MIDTVEST har kåret den til ugens bedste.

Det blev Henrik Christensen, der i denne uge lavede det bedste seerklip. Der er nu en buket blomster på vej til Ørum.

Hver uge kårer vi på TV MIDTVEST ugens bedste seerbillede, og i denne uge blev det Henrik Christensen fra Ørum, der løb med hæderen. 

Læs også Seernes billeder: Frank og udbrydergeden vandt ugens buket

Videoen er lavet med drone og viser, hvordan høstarbejdet stille og roligt skrider fremad på markerne ved Ørum.

- Jeg skulle lige ud og prøve at se, om jeg kunne lave nogle flotte billeder af høsten. Jeg har fløjet med drone det sidste halve år, og her i høsten er der jo en del at filme, forklarer Henrik Christensen.

Han modtager nu en buket blomster, fordi netop dronebilleder er blevet udvalgt som ugens bedste seerbilleder. Han fortæller dog, at det nok især er konen, der kommer til at sætte pris på blomsterne.

’Det bliver en sport’

Henrik Christensen har sendt videoklip til TV MIDTVEST i flere år. Han var nemlig også med, allerede dengang det tidligere ’Mobilholdet’ blev skabt.

- Det bliver jo en sport. Når det bliver vist i fjernsynet eller på hjemmesiden, får man jo mere blod på tanden. Og jeg vil jo rigtig gerne have mine billeder vist til så mange, som muligt, forklarer han.

Primært laver Henrik Christensen billeder fra Ørum-området.

- Det handler jo om at vise, hvad der sker i Ørum. Det kan måske tiltrække tilflyttere, og det ville jo være rigtig dejligt, slår han fast.

Vi udlodder blomster til den, der uploader den flotteste seervideo her på siden, hele august måned med.

Seernes billeder - sådan gør du

Du kan nemt sende dine videoer til ind TV MIDTVEST, hvor de ender på hjemmesidens forside og samtidigt også kan komme med i vores nyhedsudsendelser.

Læs hvordan du gør her:
  1. Gå ind på vores forside eller www.tvmidtvest.dk/seernesbilleder.
  2. Vælg upload video eller billeder.
  3. Vælg filen på din telefon, tablet eller computer og udfyld dine oplysninger.
  4. Husk at skrive en beskrivelse af, hvad vi ser i videoen.
  5. Vælg indsend og vent til, at en moderator godkender din video. Så kan den ses på forsiden.