Uenighed om budgettet i Region Midtjylland

Onsdag faldt budgettet for Region Midtjylland på plads. Venstre og Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne i protest.

050913_Region_Midt.jpg

Næste års budget i Region Midtjylland er faldet på plads, men ikke alle er enige om, hvordan de 26 milliarder kroner skal fordeles. Venstre og Dansk Folkeparti forlod derfor forhandlingerne.

- Vi vil ikke finde os i at se på hvordan kræftbehandlingen i Danmark på visse områder halter lagt efter udlandet. Derfor havde vi krævet, at der nu bliver sat ekstra ressourcer ind, så vi i det mindste overholder vores egne kvalitetsmål for kræftbehandling, siger Anders Primdahl Vistisen, der er medlem af Regionsrådet for Dansk Folkeparti.

Flertal udenom V og DF

Det lykkedes et flertal uden Venstre og Dansk Folkeparti at stemme budgettet hjem.

- Aftalen er udtryk for økonomisk ansvarlighed. Vi skal holde stramt i tøjlerne, og det gør vi. Men når det er sagt, er jeg meget tilfreds med, at der i en tid med stram økonomi er skabt plads til flere nye initiativer end forventet, siger regionsrådsformand Bent Hansen fra Socialdemokraterne.

Vil undgå overbelægning

Der blev i alt fordelt 56 mio. kr. til nye initiativer. Her er især det medicinske område, der får flere penge. 14 millioner kroner skal bruges på at undgå overbelægning.

Enighed i Region Nordjylland

I Region Nordjylland er budgettet også faldet på plads, men her skete det med enighed blandt alle partier.

- I en tid med knaphed på midler må vi som region hele tiden være i stand til at levere mere og bedre kvalitet for de samme penge. Men vi er som politikere helt bevidste om, at vi dermed stiller store forventninger til ledere og medarbejdere i regionen, siger regionsrådsformand Ulla Astmand fra Socialdemokraterne.

Se et indslag om uenigheden:

1:50
Der er vild uenighed om, hvad pengene i Region Midtjylland næste år skal bruges til. Den borgerlige lejr er splittet. De konservative er gået sammen med socialdemokraterne