Udvist fra Danmark for skorøveri

Udvist fra Danmark for skorøveri

En serbisk mand har fået fire måneders ubetinget fængsel og er blevet udvist i seks år for et røveri i Silkeborg.

Torsdag har en 56-årig serbisk mand fået fire års ubetinget fængsel samt udvisning fra Danmark i seks år ved Retten i Viborg.

Manden forsøgte for knap en måned siden at stjæle et par sko fra Grejbiksen i Østergade i Silkeborg. Men personalet i butikken opdagede det, og ville stoppe skotyven.

Tyveriet udviklede sig til et røveri, da den serbiske mand slog en kvindelig ansat i hovedet med en knytnæve, hvorefter han løb fra stedet. Han blev senere set i Nygade af et par sikkerhedsvagter, som lavede en civilanholdelse på ham. Nu har han fået sin dom.

- Det var den dom, jeg gik efter, så jeg er godt tilfreds, siger Søren Riis Andersen, anklager hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden, der er serbisk statsborger udbad sig betænkningstid, i forhold til om han vil anke dommen, og blev efterfølgende varetægtsfængslet.