Udsigt til hyppigere bad

Udvalgsformand i Vesthimmerland vil ikke finde sig i, at ældre skal vente 14 dage på bad.

Vesthimmerlands Kommune.jpg

De ældre i Vesthimmerlands Kommune kan formentlig få et kommunalt bad oftere, end der ellers var lagt op til.

Den nye formand for kommunens sundhedsudvalg, Kirsten Moesgaard (K), vil ifølge Nordjyske.dk ikke finde sig i, at der kan gå op til 14 dage mellem hvert bad.

- 14 dage er alt, alt for lang tid. Det er uacceptabelt, og milevidt over grænsen for almindelig anstændighed, siger hun.

Kirsten Moesgaard vil have sagen taget op igen på næste udvalgsmøde - hun mener, at der højst må gå en uge mellem hvert bad.