Udsigt til historisk dårligt industrifiskeri

Industrifiskeriet kan ende med en samlet tilbagegang i 2016 på en kvart milliard kroner

tobis.jpg

Bestanden af tobis i Nordsøen er så lav, at industrifiskerne kan se frem til en historisk dårlig sæson.

Det vurderer Henrik S. Lund, der er marinebiolog ved Danmarks Fiskeriforening.

Han spår, at det kan ende med en samlet tilbagegang for erhvervet i 2016 på cirka en kvart milliard kroner.

- Hvis kvoten ender med blive, som den er nu - nemlig nul, så betyder det, at fiskerne ingen penge det første tjener halvår af 2016. De har ikke rigtig nogen alternative fiskearter, de kan fiske indtil juli, fortæller Henrik S. Lund.

Ingen tobis

Hvert år i slutningen af november bliver der gennemført et skrabetogt, der skal skabe klarhed over, hvor mange nye fisk, der er på vej ind i bestanden. Derudfra bliver det beregnet, hvor stor en kvote fiskerne kan få.

- Resultaterne af skrabetogterne har aldrig været dårligere. De har ikke rigtig fundet tobis nogen steder, og det giver sig til udtryk i, at kvoten er stort set nul, siger Henrik S. Lund.

Det er aftalen, at der laves en ny vurdering af bestanden igen i midten af april. Fiskerne kan nu kun håbe på, at det her viser sig, at der trods alt er flere tobis, end det ser ud til nu.