Udrykningshold mod mink
Jægerne i Struer Kommune er klar til at rykke ud ved mink-udslip.
Hvis der skulle ske et nyt udslip af mink i Struer Kommune, vil de lokale jægere kunne rykke ud med meget kort varsel.
Jægerne har lavet et udrykningshold, der i løbet af kort tid kan hjælpe med at bekæmpe undslupne mink.
Formanden for jægernes kommunale fællesråd, Lars Pultz, oplyser, at jægerne allerede havde fået ideen, da der i oktober sidste år blev begået hærværk mod en minkfarm i Fousing. Og nu er ideen så blevet ført ud i livet - jægerne kan lynhurtigt blive tilkaldt via telefon og SMS.
Udrykningsholdet kan også blive sat ind i reguleringen af for eksempel måger.
Der er fem jagtforeninger i Struer Kommune med omkring 400 aktive jægere.