Udnytter asyl til tyvetogt

Østeuropæiske kriminelle søger asyl i Danmark, bor på de danske asylcentre - og kører ud og stjæler om natten.

181213_Asyl.jpg

Politiet kæder nu fundet af smykker i en stor tyverisag sammen med asylansøgere fra centret i Hanstholm. En hviderusser er allerede anholdt, en yderligere er eftersøgt, og centret er blevet ransaget. De østeuropæiske kriminelle udnytter de danske asylregler til at omdanne centrene til tyvericentraler.

- Jeg er frygteligt irriteret over, at der er nogle af vores beboere, der udnytter vores asylsystemer og kommer her - åbenbart med den ene intention at tage ud hver nat og stjæle ting, der ikke er deres, siger Lars Enevold Andersen, som er centerleder på Hanstholm Asylcenter.

Det er langt fra første gang, at centret har problemer med østeuropæiske asylansøgere. For et år siden fik flere butikker i Hanstholm stjålet tøj og dagligvarer. Også dengang var tyvene fra asylcentret.

- De enkelte af vore beboere, der ikke kan finde ud af det, de ødelægger alt for meget for resten, som rent faktisk er her, fordi de ikke kan være i det land, de kommer fra. De er kommet herop for at få asyl og for at få et lykkeligt og trygt liv, og så det er forfærdeligt, at nogen ødelægger det, siger Lars Enevold Andersen.

Centerlederen er ikke den eneste, der har fået nok af kriminaliteten. - Det er et voksende problem, at der kommer nogle asylansøgere til Danmark, som bruger vores asylsystem til at begå kriminalitet. Det skal man slå hårdt ned på, for det er jo et misbrug af asylsystemet, siger Karsten Lauritzen (V).

2:12
Politiet kæder nu fundet af smykker i en stor tyverisag sammen med asylansøgere fra centret i Hanstholm