Udlover dusør efter stort kunst-kup

Forsikringsselskab klar med 150.000 kroner for oplysninger om grønlandsk kunst.

280910_Krik001.jpg

Verdens største og dyreste samling af grønlandsk kunst blev i marts stjålet fra Pakhuset i Krik i Sydthy. 

Samlingen tilhører kunstsamleren Bjørn Wandall, og da sagen stadig er uopklaret, udlover Wandalls tyske forsikringsselskab nu en dusør på 150.000 kroner for oplysninger, der kan være med til at opklare sagen.

 Samlingen består af cirka 500 effekter og menes at være flere millioner kroner værd. Politiet står stort set på bar bund i sagen og har en teori om, at udenlandske kriminelle står bag.

- Der er ikke ret mange i Danmark, der samler på disse ting. Og man vil også have meget svært ved at sælge dem herhjemme, uden at vi ville få kendskab til det, siger politiassistent Anfinn Miklagard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

`Politiet håber nu, at dusøren kan sætte nyt skub i efterforskningen - oplysninger i sagen til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

 

280910_Krikkunst001_0.jpg

280910_Krikkunst2_001_0.jpg