Udlover dusør efter grov dyremishandling

Udlover dusør efter grov dyremishandling

Bagbundet kat med brækkede ben fundet i plasticpose i Gudenåen.

Dyrenes Beskyttelse udlover nu en dusør på 5000 kroner for oplysninger, der kan føre til opklaringen af et usædvanligt groft tilfælde af dyremishandling ved Bjerringbro.

Det drejer sig om en racekat, der blev fundet i en plasticpose i Gudenåen. Alle kattens ben var bøjet bagud og bundet sammen med plasticstrips, og det skete med så voldsom kraft, at bagbenene brækkede.

- Jeg har aldrig set noget så slemt i mine 10 år som dyrlæge, siger Lise Svejgaard fra Egelund Dyreklinik i Viborg.

Katten blev fundet ved Kjællinghøl uden for Bjerringbro af Jacek Ogonowski, der var ude at gå tur med sin hund. Han har meldt sagen til politiet og håber samtidig, at de billeder, han tog af katten, kan hjælpe med at opklare sagen.

 

På dette røntgenbillede kan man se, at kattens bagben er brækkede.

 

Katten blev fundet i denne gule plasticpose. Foto: Jacek Ogonowski.

 

02:12 Luk video