Udgav sin første single for 50 år siden: Nu er han tilbage

Henning Stærk er efterhånden en af musikbranchens erfarne fyre, men det stopper ham ikke.

Henning Stærk udgiver i dag en ny single. Foto: Jeanette Torndahl Madsen, TV MIDTVEST

Han kommer fra Holstebro og fik sin debut i Handbjerg for over 50 år siden.

Der er sket meget siden dengang, men det stopper han ikke. Holstebro-musikeren Henning Stærk udkommer i dag med en ny single for første gang i 8 år.

- Jeg elsker at spille musik, og det er det, der driver mig, fortæller han.

Det viser, at der er noget musik, som holder til tidens tand

Henning Stærk, musiker

Den nye single er en indspilning af klassikeren Big Boss Man fra 1960.

- Jeg kunne godt have spillet den i tresserne, og det er fint, at den stadig kører. Det viser, at der er noget musik, som holder til tidens tand, fortæller han.

Flyttede til Aarhus

Henning Stærk flyttede til Aarhus i 1970’erne. Men musikbranchen har ændret sig meget siden.

- Jeg udgav min første single for 50 år siden. Den var helt fysisk. Man kunne tage den i hånden og give den i julegave. Jeg har ikke noget at give familien nu, forklarer han.

Selvom musikeren udkommer med en ny single, så skal hans fans ikke forvente et helt album.

- Jeg udgiver det, der kan lade sig gøre, og økonomisk set, så er en single fin. Det er det, folk gør i dag, siger Henning Stærk.

Se hele indslaget herunder:

01:41

Henning Stærk er ikke klar til at stoppe, selvom han i dag er 68.

Luk video