Udgav sig for en anden: Mand forsøgte at skjule fængselsdom

Tre unge mænd blev anholdt for at stjæle lamper, men noget var ikke helt, som det virkede til at være.

Håndjern låst
Foto: arkivfoto

Politiet kom på arbejde i Herning i nat, da de anholdt tre personer for tyveri af udendørs lamper.

Den ene af mændene havde dog noget at skjule, så han valgte at opgive forkerte oplysninger om sin identitet.

- Det var der en årsag til. Da vi fandt ud af, hvem han var, så kunne vi se, at han skyldte samfundet fire års fængsel, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen.

Det drejede sig om en 23-årig mand fra området. Han var dog uden fast bopæl.

Tre om tyveriet

De to andre gerningsmænd fra lampetyveriet kunne nøjedes med en sigtelse for tyveri. De var også begge lokale.

Den tredje og sidste gerningsmand kunne udover en sigtelse for tyveriet af de udendørs lamper også tilføje en sigtelse for at opgive falsk identitet.

Og så har han også de fire års fængsel, som han nu kommer til at afsone. 

Lamperne er endnu ikke fundet.