Udflyttet styrelse udvider i Ikast

Patent- og Varemærkestyrelsen blev i 2016 udflyttet til Ikast-Brande Kommune. Nu udvider styrelsen for at rykke tættere på det jyske erhvervsliv.

Patent- og Varemærkestyrelsen
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Til november flytter Patent- og Varemærkestyrelsen til større lokaler i Ikast-Brande Kommune. Styrelsen skal udvide med 10 medarbejdere, det skriver styrelsen mandag i en pressemeddelelse. 

Fra og med mandag overtager Patent- og Varemærkestyrelsen nye lokaler på Finsensvej 1. F i Ikast.

1:42
Vi sendte dette indslag, da Patent- og Varemærkestyrelsen flyttede til Ikast i 2016: Næsten alle medarbejdere på Patent- og Varemærkestyrelsens nye jyske kontor skal oplæres fra bunden.

- Vi har forsøgt at håndtere anden runde af udflytningen så skånsomt som mulig for både vores kunder og medarbejdere. Vi undgår at skulle afskedige medarbejdere i Taastrup ved at flytte ledige stillinger fra hovedstadsområdet til kontoret i Ikast.

- Derfor får vi nu brug for at ansætte flere dygtige og kompetente specialister i Ikast, siger Tom Petersen, regionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

2:14
Indslaget her sendt TV MIDTVEST efter Patent- og Varemærkestyrelsen havde tilbragt et år i Ikast: Da Patent- og Varemærkestyrelsen flyttede fra København til Midtjylland, var der kun fem ansatte, der flyttede med.

De nye medarbejdere skal blandt andet arbejde med patenter og sagsbehandling og har derfor brug for mere plads. Det sker som led i regeringens anden udflytningsrunde af statslige arbejdspladser på baggrund af et politisk ønske om i højere grad at placere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet.

Styrelsen har i samarbejde med Bygningsstyrelsen indgået en lejekontrakt med NRE Real Estate A/S, der er en del af entreprenørkoncernen NRE Group A/S, som selv stammer fra lokalområdet 

I 2016 vedtog Folketinget at rykke flere tusinde statslige arbejdespladser fra hovedstadsområdet og ud i provinsen. Som en del af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser åbnede Patent og Varemærkestyrelsen en ny afdeling i Ikast. Kun fem medarbejdere havde fra begyndelsen sagt ja til at flytte med fra hovedstaden. 30 mand skulle derfor i oplæring. Nu søger styrelsen igen flere medarbejdere til et nyt kontor i Ikast. 
I 2016 vedtog Folketinget at rykke flere tusinde statslige arbejdespladser fra hovedstadsområdet og ud i provinsen. Som en del af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser åbnede Patent og Varemærkestyrelsen en ny afdeling i Ikast. Kun fem medarbejdere havde fra begyndelsen sagt ja til at flytte med fra hovedstaden. 30 mand skulle derfor i oplæring. Nu søger styrelsen igen flere medarbejdere til et nyt kontor i Ikast. 
Foto: TV MIDTVEST

Ifølge regionschefen er styrelsen kommet godt igennem udflytningen, fordi lokal tilstedeværelse og nærhed har stor betydning i arbejdet med at hjælpe virksomheder og iværksættere til at få patenter på nye ideer.

- Det er væsentligt at få beskyttet sine opfindelser og innovation for rigtig mange iværksættere og virksomheder. Vi har oplevet, at vi bedre kan skabe værdi for både små og store danske virksomheder i Jylland ved at være lokalt tilstede, og det ønsker vi at udbygge endnu mere i fremtiden, siger Tom Petersen.