Uden sele i skole

Forældre er stadig slemme til at glemme selen, når de kører ungerne i skole. Det viser den årlige trafikkontrol ved landsdelens skoler.

PasPaaDeSmaa001.jpg

Siden skolestart i mandags har politiet været massivt til stedet ved landsdelen skoler. Og der har været masser af komme efter, oplyser lederen af politiets færdselsafdeling i Midt- og Vestjylland, John G. Christensen.

På ugens første fire dage har politiet delt 256 bøder ud. Og det er stadig selen, der er det helt store problem. 120 voksne og 24 børn var ikke spændt fast. desuden blev 68 taget for at køre for stærkt. Og det er nogenlunde lige så mange som de foregående år.

-  Der er stadig et behov for, at vi bliver ved med at lave de her kontroller og vi bliver ved med at sætte focus på, at man skal bruge seler. Så jeg kan godt allerede nu love, at vi kommer igen meget massivt til næste år, siger John G. Christensen, leder af færdselsafdelingen, Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiets trafikkontrol ved landsdelens skoler forsætter til fredag i næste uge.