Uddannelsesmesse for unge med særlige behov

20 uddannelsesinstitutioner og specialefterskoler viser i dag hvad de kan, på uddannelsesmesse i Borris

Uddannelsesmesse i Borris i dag for unge med særlige behov.
Uddannelsesmesse i Borris i dag for unge med særlige behov.

Unge med særlige behov har i mange tilfælde svært ved at leve op til de krav, der stilles for at kunne starte på for eksempel gymnasiet eller teknisk skole.

Men der findes andre tilbud til de unge. De kan i dag ses på Erhvervsskolen Vestjylland i Borris, som holder sin årlige uddannelsesmesse, hvor op imod 20 uddannelsesinstitutioner og specialefterskoler deltager.

- Vi oplever at mange unge og deres forældre ikke er klar over eller har overblik over de tilbud, som findes, og det er enormt ærgerligt, da der findes mange gode og kvalificerede skole og uddannelsestilbud til denne målgruppe, siger Claus Tobler, forstander på Erhvervsskolen Vestjylland.