Tyveri udviklede sig til røveri i HerningCentret

Et tyveri af to par underbukser i HerningCentret udviklede sig til et røveri.

Politiærme og håndjern
Foto: Flemming Christensen

Tøjforretningen Viktor i HerningCentret havde fredag en ubuden gæst. En 33-årig mand af udenlandsk afstamning forsøgte at stjæle to par underbukser, men det gik ikke helt efter planen.

En anden kunde opdagede nemlig tyveriet og gjorde en vagt opmærksom på dette. Vagten forsøgte at få kontakt til manden, som i stedet blev voldelig og slog omkring sig.

Vagten fik dog tilbageholdt manden, som efterfølgende blev anholdt og afhentet af politiet.

Den 33-årige mand bliver lørdag fremstillet i grundlovsforhør.