Tyveri: polakker med russerposer

Tre polske mænd fremstilles lørdag i grundlovsforhør. Udstyret med såkaldte russerposer skal de tre have stjålet computerspil for mere end 10.000 kroner.(arkivfoto)

Tre polske mænd på henholdsvis 22, 24 og 45 år bliver lørdag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Herning. De tre sigtes for at have stjålet computerspil for mere end 10.000 kroner fra varehuse. De tre blev taget på fersk gerning i Bilka i Holstebro, hvor de var i færd med at liste Playstationspil ned i en såkaldt russerpose.

Alle tre ventes at få udvisningsdomme. Den 24-årige polak har i forvejen en udvisningsdom og er allerede forment indrejse i Danmark.

- Han kan udover udvisning se frem til en fængselsdom. 20-30 dage, vil jeg skyde på. Dertil kommer at udvisningen denne gang vil blive forlænget med 10-20år, fordi han har opholdt sig ulovligt i landet, siger Jens Claumarch, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Den skjulte russerpose, er fastgjort til tøjet og udstyret med aluminiumsfolie, så varer med tyverisikring ikke kan spores af varehusenes alarmer.