Tyveri endte i vold

Ved halv otte-tiden i går aftes endte et butikstyveri mod Lidl i Skive i vold.

To mænd blev holdt tilbage for butikstyveri, men nægtede at gå med ind på kontoret. De to mænd forsøgte at flygte fra butikken, men den ene blev indhentet af butikschefen.

Den anden tyv kom derefter tilbage, og begyndte at sparke chefen og chefens bror. Det lykkedes til sidst de to af slippe væk.

Men kort før midnat blev den ene, en 26-årig mand anholdt, og sidder nu i arresten i Viborg. Politiet i Skive har en stærk formodning om, hvem den anden tyv er.

Klokken 13 bliver den 26-årige fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Viborg. Han er sigtet for røveri.