Tyve løb med værdier fra postbutik

Tre mænd er anholdt efter de sidst på eftermiddagen forsøgte at stjæle fra Brugsen i Nørre Snede.

Politi.dk logo_0.jpg

Det er et årvågent vidne og snarrådigt personale i Brugsen i Nørre Snede, som er årsag til, at politiet først på aftenen kunne anholde tre mænd mellem 36 og 38 år.

Snuppede en postkassette

De tre stjal en postkasette med værdier fra Brugsens postbutik kort før kl. 18.Under tyveriet opstod der tumult i butikken, da de gik gennem kasselinjen, inden de stak af. Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Personalet fulgte efter

Personale fra Brugsen fulgte efter den ene af gerningsmændene, og han blev anholdt i byen. Her samlede politiet også gerningsmand nummer to op.

Stoppede den ved statsfængslet

Den tredje blev lidt senere anholdt tæt på statsfængslet i Nørre Snede. Her forsøgte han at tage den på stop. Det var et vidne, som tippede politiet om, at han stod der.  

De tre anholdte stammer fra Randers-egnen.