Tyve kørte på politibil

En biljagt i Tarm endte i nat ved at to tyve kørte ind i en politibil.

poli-ulykke.jpg

To mænd på 27 og 22 år blev anholdt natten til fredag efter en biljagt i Tarm og Borris. Ved to-tiden spottede en hundepatrulje en efterlyst bil og kørte efter den.

I et forsøg på at slippe af med politiet kastede tyvene forskellige ting ud af vinduet.

- Efter en halv time endte biljagten på Stationsvej I Tarm, hvor tyvene kørte ind i politibilen, da de forsøgte at slippe væk. Ingen personer kom til skade ved sammenstødet, fortæller vagtchef Carsten Henriksen, Midt- og Vestjyllands Politi

Bilen var blevet stjålet tidligere på måneden i lokalområdet. Inde i den fandt politiet stjålne sækkestole og andre tyvekoster. 

Begge de to mænd på 22 og 27 år blev anholdt. De er kendt af politiet i forvejen. Patruljebilen skulel slæbes fra ulykkesstedet.