Tyve gik efter sex-legetøj

Tyve gik efter sex-legetøj

I Nykøbing er en gammel butiksejer ved at være godt træt af indbrud. Tyvene går hver eneste gang efter de samme varer, nemlig pornofilm og sexlegetøj.

Siden 1965 har Walther Nielsen har haft forretning på Rådhustorvet i Nykøbing. Han har solgt alt fra møbler over gamle bøger til porno, og på de 45 år er det blevet til over 20 indbrud.

Hver gang går tyvene målrettet efter et bestemt hjørne i butikken, og det er der, hvor Walther Nielsen har pornofilm og sexlegetøj stående.

Nu overvejer den aldrende forretningsejer på 81 år, om det er værd, at blive ved med at have butik.

Se reporter Hans-Christian Lauritzens interview med Walther Nielsen her