Tyv tog fra kassen

Mandag aften stjal en ung mand 11.000 fra købmanden i Nr. Felding.

En ung mand kom klokken kvart i syv ind hos Spar i Nr. Felding. I stedet for at betale for varerne han havde taget fra hylderne, tog han 11.000 kr. fra kassen. Det gjorde han ved at række ind over skrænken og tage pengene fra kassen, da ekspedienten havde slået varerne ind.

Politiet beskriver tyven som en ung mand på 165 centimeter og almindelig af bygning. Tyven havde cowboybukser med hængerøv og en sort hue på under tyveriet.

Tyven blev kørt væk i en sort bil med registreringsnummeret VB 455 62. Bilen er stjålet i Frederikshavn.