Tyv på knallert stjal fra cykelkurve

Tyv på knallert stjal fra cykelkurve

To cyklister fik mandag stjålet deres tasker af en tyv på knallert. Politiet ser alvorligt på sagen.

Mandag fik to cyklister i Ikast stjålet tasker og punge fra deres cykelkurve. Begge tyveri skete inden for et kvarter, de skete samme sted og fremgangsmåden var den samme.

I begge tilfælde kom en kvinde cyklende på Møllestien i Ikast, da en knallert kom kørende bagfra. Da knallerten overhaler hiver knallertkøreren kvindens taske op fra cykelkurven og stikker af. Det første tyveri skete 13:45 og det andet kl 14.

Politi: Det er en alvorlig sagLokalpolitiet i Herning regner med, det er den samme mand, der står bag begge tyverier og har sat efterforskere på sagen.- Vi ser meget alvorligt på sagen og vil gerne høre fra folk, hvis nogen har et tip i sagen, siger Bent Smedegaard fra Lokalpolitiet i Herning.

Politiet har offentliggjort et signalement af gerningsmanden fra det første tyveri:

Signalement:

- Mand- Iført blå jakke- Havde styrhjelm på- Kørte på blågrå scooter uden nummerplade

Lokalpolitiet i Herning kan kontaktes på telefon 1-1-4