Tyv gik efter grillbarer

En tyv er hele weekenden gået målrettet efter kasseapparaterne i fem grillbarer på Viborg-egnen. Politiet efterlyser blå kassebil.

viborgpolitiKiggerKort.jpg

En tyv har hele weekenden haft travlt med at bryde ind og stjæle kasseapparater i grillbarer i Viborg og omegn.

Hele fem grill-barer har haft uvelkomne gæster. Det drejer sig om Tjele Grillen i Ørum, Grillhytten i Løgstrup, Mit Spisehus i Viborg, Løvel Grill i Bjerregrav og som det sidste sted fik Nørregrillen i Bjerringbro kl 0438 imorges besøg af den travle tyv.

Alle steder er tyven gået efter kasseapperatet men ifølge John Steffensen, leder af lokalpolitiet i Viborg har udbyttet været meget begrænset.

Samme mand

Politiet mener der er tale om den samme gerningsmand og under sit besøg i nat på Nørregrillen i Bjerringbro har vidner set en blå toyota varebil holde foran grillen med lygterne tændt på cirka det tidspunkt for indbruddet. Der er formentlig tale om en Toyota HiAce med et registreringsnummer, der kunne ligne det, som et vidne noterede ned, nemlig VU88335. 

Politiet hører gerne fra folk som har set og hørt noget de nævnte steder. De kan kontaktes på telefon 114