Tyskerne skal købe usælgelige sommerhuse

Dansk Byggeri vil have ændret lovgivningen, så udlændinge kan købe huse i Danmark.

Sommerhuse.jpg

Flere tusinde sommerhuse langs den jyske vestkyst er til salg og har været det i lang tid. Der er ikke nok danskere, der vil købe dem, og en lovgivning forhindrer udlændinge i at gøre det. Nu foreslår Dansk Byggeri en liberalisering af lovgivningen, så udlændinge får mulighed for det.

Jeg synes, det er rimeligt, at udlændinge får lov at købe sommerhuse i Danmark.

- Vi danskere har haft mulighed for at købe sommerboliger i udlandet i mange år, så jeg synes, det er rimeligt, at udlændinge får lov at købe sommerhuse i Danmark, siger formand for Dansk Byggeri i Midt- og Vestjylland, Niels Hansen.

11.000 sommerhuse 

På landsplan er der 11.000 sommerhuse til salg, og de har en gennemsnitlig liggetid på godt et år. Ifølge Dansk Byggeri og en lokal ejendomsmægler kan en ændring i lovgivningen sætte skub i udviklingen i lokalsamfundet og Udkantsdanmark generelt.

- Jeg tror, det kan være med til at løfte salget i Danmark, men også de svært omsættelige huse i de små lokale samfund kan ryge på den her måde, siger Michael Bjarking, der er ejendomsmægler ved EDC-mæglerne Hurup-Thy.