Tyskerne kommer

Udlejningen af sommerhuse langs den jyske vestkyst er steget markant i forhold til sidste år

Vesterhavet badning.jpg

Udlejningen af sommerhuse langs den jyske vestkyst går strygende. En markant fremgang på op til 30 procent flere huse er udlejet set i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det fastslår flere udlejningsbureauer i Søndervigområdet. Det er fortrinsvis tyskerne, der står bag lejemålene, og i branchen tør man godt komme med bud på årsagen:

- De seneste års gode somre har fået tyskerne til at komme igen, fordi de har oplevet den gode sommer i Danmark, siger Ole Bøndergaard, turistdirektør i Visitvest

Dertil kommer, at tyskerne igen har flere penge mellem hænderne, vurderer han. Og det kommer hele turistbranchen til gode.