Tysker kunstmaler udlever sin drøm på Thyholm

Tysker kunstmaler udlever sin drøm på Thyholm

For tretten år siden skiftede tyskeren Rolf Jensen Tyskland ud med Thyholm, hvor han har slået sig ned som kunstmaler.

I 2002 sagde han endegyldigt farvel til Tyskland og goddag til Thyholm. Den tyske kunstmaler Rolf Jensen forelskede sig får år inden i området i forbindelse med en udstilling på B&O. Og han har ikke tænkt sig at vende tilbage.

- Jeg sagde til min kone, at når det bliver muligt, kan vi købe et hus her. Og så endte det med at vi flyttede hertil, siger han.

Det gebrokne dansk har han ikke lært gennem undervisning, men gennem bekendtskaber og avislæsning.

- Jeg læser i jyllandsposten med et ordbog ved siden af, og så går det rigtig fint, siger Rolf Jensen med et grin.

Den 74-årige tysker har konen Krista med sig til Danmark. Hun maler også og har kun rosende ord til overs for sin mand.

- Han er meget følsom. Han kan godt lide mennesker, og han elsker at leve, siger Krista Jensen om sin mand.

Men har parret tænkt sig at vende tilbage til Tyskland? Få svaret i dette miniportræt af Rolf Jensen:

04:15 Luk video