Tyske murere underbetales

Et entreprenør-firma fra Ringkøbing underbetaler deres tyske murere.

3F mener, at et entreprenørfirma fra Ringkøbing underbetaler de tyske murere, som de har ansat. Derfor vil 3F nu føre sag mod firmaet.

- Her har vi nogle tyske bygningshåndværkere, der arbejder for en stens pris på under halvdelen af, hvad en dansk arbejder skal have, siger Jens Knudsen, faglig sekretær hos 3F.

Det er entreprenørfirmaet HB Bolig fra Ringkøbing der står for murerarbejdet. Otte af murerne er tyskere. Ifølge 3f får de altså alt for lidt i løn.

Claus Bruhn forklarer sig med at de otte tyske murere hver for sig er selvstændige mestre. Og at han derfor skal lave individuelle kontrakter med dem.

- Hvad de får, det er internt i firmaet - det offentliggør vi ikke. Vi har jo en overenskomst, som kræver, at der skal afregnes efter danske forhold, og ikke efter tyske, siger Claus Bruhn, der er direktør hos HB Bolig.