Tvillinger forlænger med Skjern

Tvillinger forlænger med Skjern

Stor dag for Jørgen og Rene Rasmussen

Skjern Håndbold har forlænget kontrakterne med de talentfulde tvillinger, Jørgen og Rene Rasmussen.

Tvillingerne, der spiller henholdsvis venstre og højre fløj, bliver nu i Skjern til sommeren 2012. Jørgen og Rene Rasmussen kom til Skjern fra Rækker Mølle, og nogen gætter på, at de i løbet af nogle år vil være førstevalg på hver sin fløj i Skjern.

Onsdag var i det hele taget en stor dag for tvillingerne - udover  at de fik nye kontrakter, afsluttede de også deres HHX-studie på Vestjysk Handelsskole i Skjern - derfor er de her afbilledet med hue på. Det er Rene Rasmussen til højre.