TV-vært: Forventer frifindelse

Morten Spiegelhauer fra TV2-programmet Operation X skal sammen med tre tiltalte snart en tur i retten i Holstebro.

MortenSpiegelhauer_0.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi har valgt at rejse tiltale i en meget omtalt sag om ulovlig indtrængen på flere minkfarme.

Dyreværnsforeningen Anima brød ind for at lede efter syge eller mishandlede dyr. Morten Spiegelhauer fulgte efter en aktivist for at dokumentere hans arbejde.

Spiegelhauer regner helt klart med at blive frifundet, idet han bl.a. henviser til en lignende sag, som endte med frifindelse af en journalist.

Aktivisten fra Anima er nu tiltalt for at bryde ind på i alt 31 minkfarme. Det er stadig uvist, hvornår sagerne kommer for retten.