Tusinder af flygtninge skal i billigere bolig

Socialudvalgsformand i Viborg, Søren Gytz Olesen (SF), frygter konsekvenserne af, at flere skal på integrationsydelse. Foto: Sebastian Andreasen, TV MIDTVEST

Tusinder af flygtninge skal i billigere bolig

Mange flygtninge kommer i klemme i nye regler for integrationsydelse.

Tusindvis af flygtninge bliver tvunget til at flytte til en billigere bolig. Det fortæller DR Midt & Vest.

Det kan blive konsekvensen, når Folketinget efter planen vedtager at udvide den kreds af personer, som skal på integrationsydelse.

For en enlig voksen betyder det en nedgang i indtægten på 5.000 kroner om måneden.

Da flygtningene er visiteret til deres boliger ud fra deres nuværende indkomstforhold, vil mange ikke have råd til at blive boende.

Socialudvalgsformand i Viborg, Søren Gytz Olesen (SF) frygter, at det bliver svært for kommunerne at finde så mange billige boliger.

Sagsbehandlere forventer, at kommunerne skal gennemgå op til 200.000 sager syv år tilbage i tiden.