Turisters mobiltelefon skal styrke turismen

Turismen i Nordjylland skal styrkes, ved at bruge data fra turisternes mobiltelefon.

Foto: Bax Lindhardt - Scanpix

Hvor er turisterne allermest. Hvad interesserer de sig for, og hvor kommer de fra. Al den slags information kan man finde på turisternes mobiltelefon, og det har de nordjyske turistorganisationer tænkt sig at gøre. Hver gang en turist bevæger sig rundt med sin telefon i det nordjyske, sætter vedkommende nemlig en række digitale fodspor, som den nordjyske turisme kan tappe data fra og bruge i fremtiden. Det skriver Nordjyske.dk.

Helt grundlæggende vil vi gerne vide mere om vores gæster, så vi kan tilpasse vores produkter og service efter det

Rasmus Jerver, direktør i Visit-Aalborg

- Helt grundlæggende vil vi gerne vide mere om vores gæster, så vi kan tilpasse vores produkter og service efter det, siger Rasmus Jerver, direktør i Visit-Aalborg til Nordjyske.dk.

Bag det nye projekt står blandt andet Turisthus Nord og Visit-Aalborg. Udviklingsprojektet er støttet med 2,8 mio. fra Vækstforum Nordjylland.

- Hvis gæsterne har en god oplevelse, fortæller de derhjemme, hvor fantastisk det var, at være på ferie i Nordjylland, og det giver endnu flere lyst til at tage på ferie heroppe. Ultimativt handler det om, at vi får flere turister og dermed flere arbejdspladser i Nordjylland, siger Rasmus Jerver, direktør i Visit-Aalborg til Nordjyske.dk.