TTH videre i Europa-cuppen

Team Tvis Holstebro er klar til ottendelsfinalen i pokalvindernes turnering.

Det europæiske eventyr fortsætter for håndboldherrerne fra Team Tvis Holstebro.

Lørdag eftermiddag var vestjyderne på besøg hos Brest i Hviderusland, hvor det blev til et nederlag på 33-29. Det var dog rigeligt til en samlet sejr for vestjyderne, der havde vundet det første opgør i Holstebro med 31-23.

Tvis Holstebro førte 16-14 efter første halvleg, men kom efter pausen under et voldsomt pres fra de 3500 tilskuere i Brest. Den svenske playmaker Joachim Ernstsson blev TTH-topscorer med syv mål - Heino Holm Knudsen og Lars Rasmussen blev begge noteret for fem træffere.

Ottendelsfinalerne spilles først i februar, men der er lodtrækning allerede på tirsdag.

Interview med TTHs Lars Rasmussen:

 

Se indslag fra den første kamp i Holstebro.