TTH-træner gør stort comeback efter blodprop

Pether Krautmeyer har genfundet formen og er igen tilbage på sidelinjen for TTH Holstebros håndboldkvinder.

TTH Holstebros svenske træner Pether Krautmeyer er atter tilbage på sidelinjen, efter han sidste år blev ramt af en blodprop i hjernen.
TTH Holstebros svenske træner Pether Krautmeyer er atter tilbage på sidelinjen, efter han sidste år blev ramt af en blodprop i hjernen.
Foto: Kristian Brønsbæk

Cheftræner for TTH Holstebros ligadamer, Pether Krautmeyer, blev for et år siden ramt at en blodprop i hjernen, men nu er han atter tilbage på sidelinjen. Tilbage i oktober  blev han ramt af en blodprop i hjernen, som satte den svenske træner længere endnu længere ud på sidelinjen. 

Pether Krautmeyer var netop mødt ind til sponsormøde i Gråkjær Arena. Mødet gennemførte han dog ikke, idet han følte sig voldsomt utilpas.

- Jeg står med en mikrofon i hånden og skal til at tale. Jeg kigger ned på mikrofonen og ud på de mennesker, jeg skal tale for. Det hele sejler bare. Jeg kan ikke sige noget som helst, så jeg giver mikrofonen tilbage til John Mikkelsen (direktør, TTH Holstebro, red.). Jeg har det bare mega dårligt og skal ud, siger Pether Krautmeyer. 

Det var på briksen her, hvor det gik op for Pether Krautmeyer, at han sandsynligvis havde fået en blodprop.
Det var på briksen her, hvor det gik op for Pether Krautmeyer, at han sandsynligvis havde fået en blodprop.
Foto: Kristian Brønsbæk

Til alt held var holdets fysioterapeut Morten Vanggaard også i hallen, da Pether Krautmeyer blev ramt af blodproppen. Han fik hurtigt sendt træneren afsted mod hospitalet i en ambulance. 

- Jeg er utrolig taknemmelig for, at Morten hjalp mig på den måde. Vi har nogle gode mennesker her i klubben, og Morten er i hvert fald et af dem!

Krautmeyer forsøgte efter få måneder at vende tilbage til trænergerningen, men det stod hurtigt klar, at kroppen på ingen måde fulgte med hovedet i ambitionen om at vende tilbage til hverdagen. Pether Krautmeyer erkender selv, at han tog en forhastet beslutning.

Men nu er han tilbage. For fuld skrue. I denne sæson har han løftet TTH-kvinderne til toppen af den danske liga, og for nylig er han blevet udstyret med en treårig kontrakt i TTH-Holstebro.