TTH: Sejr sikrede kvartfinale

Klavs Bruun Jørgensen og Team Tvis Holstebro var nede med seks mål ved pausen, men fik søndag uafgjort med hjem mod rumænske HCM Constanta. De er nu klar til kvartfinalen i mændenes EHF Cup.

230315_TeamTvis.jpg

Klavs Bruun Jørgensen og Team Tvis Holstebro var nede med seks mål ved pausen, men fik uafgjort med hjem. De er nu klar til kvartfinalen i mændenes EHF Cup.

Team Tvis Holstebro er klar til kvartfinalen i mændenes EHF Cup som gruppevinder.

Det danske hold vinder sin gruppe efter det søndag formiddag blev til 34-34 på udebane mod rumænske HCM Constanta.

Det danske hold leverede et flot comeback efter at have været nede med seks mål ved pausen.

Store udfordringer med forsvaret

Der var ellers store Tvis-udfordringer med at få forsvarsspillet til at fungere før pausen.

Det begyndte ellers fint med en Tvis-føring på 3-2, men så viste de rumænske værter muskler.

Ved pausen havde rumænerne scoret hele 21 gange, mens Team Tvis blot havde sendt 15 bolde i mål.

Om det var en skideballe fra træner Klavs Bruun Jørgensen i pausen, der gjorde forskellen, vides ikke. Men i anden halvleg fik Tvis bedre styr på forsvarsspillet og kampen generelt.

Spændende slutfase

Klart forbedret Tvis-spil var dog ikke nok til at vinde kampen.

Slutfasen blev særdeles spændende, da det litauiske dommerpar straffede det til tider hårde rumænske forsvarsspil med flere udvisninger. Udvisningerne udnyttede Tvis til at hale ind, og i sidste minut udlignede Tvis til 34-34.

I en hektisk slutfase fik Tvis smidt to spillere ud, men Constanta fik ikke spillet sig frem til en åben chance Rumænerne brændte i stedet for kampens sidste afslutning, der kom på et frikast, efter tiden var gået.