TTH Holstebro spillede uafgjort mod Ribe-Esbjerg

TTH Holstebro og Ribe-Esbjerg spillede uafgjort lørdag aften i en dramatisk kamp i håndboldslutspil

TTH Holstebro Herrehold 2016/2017
Foto: Foto: TTH Holstebro

28-28. Sådan endte kampen mellem TTH Holstebro og Ribe-Esbjerg, da de to hold lørdag aften mødtes i DM-slutspillet.

Pointdelingen betyder, at TTH Hosltebro nu fører pulje 2 med fire point foran Ribe-Esbjerg, der har tre point.

BSV og Mors-Thy er begge noteret for to point. Alle hold har spillet to kampe i gruppen, hvorfra de to bedste avancerer til semifinalerne.

Dramatisk kamp

Det blev en yderst tæt affære, hvor ingen af holdene formåede at hægte modstanderen af.

Føringerne vekslede frem og tilbage, men på intet tidspunkt i kampen skabte et af holdene en afstand på mere end to mål.

TTH's sidste føring blev ved 21-20, og derfra var udeholdet mest i front, og det så godt ud, da holdet førte 25-23.

Men derefter var stillingen enten lige eller med Ribe-Esbjerg i et forspring på ét mål.

Ribe-Esbjerg havde bolden i det sidste reelle angreb, og her var Jacob Holm tæt på at sørge for udesejren, men hans forsøg prellede af på stolpen.

/ritzau/