TTH: Giv Claus Møller karantæne

Det krænker min retsfølelse, at Claus Møller Jakobsen ikke får karantæne, siger Tvis Holstebro-direktør.

031112_Tackling.jpg

Direktøren for Team Tvis Holstebro Jacob Jørgensen retter nu en hård kritik mod disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund.

Jacob Jørgensen mener, at udvalget burde tildele Skjern-spilleren Claus Møller Jakobsen karantæne for hans tackling mod Tvis Holstebros Mads Christiansen i de to klubbers møde i sidste weekend.

- Det krænker min retsfølelse, at Claus bare kan løbe på banen igen i næste kamp, som om intet var hændt. Det er ærgerligt, når man nu har muligheden for at gøre noget ved det, siger TTH-direktøren til TV/MIDT-VEST.

Claus Møller Jakobsen fik to minutters udvisning for den hårde tackling af Tvis Holstebro-spilleren - men den ene af dommerne har senere over for Dagbladet Holstebro Struer indrømmet, at det var en fejl - og at Skjern-spilleren burde have haft det røde kort.

Kun ved sager om direkte vold

Disciplinærudvalget har mulighed for at tage en sag op af egen drift - men udvalgets formand Jens Bertel Rasmussen siger, at det kun sker i sager, der direkte drejer sig om vold.

Udvalget blander sig også nødigt i episoder, som dommerne har set - og formanden understreger, at han ikke har hørt dommerne sige, at de tog fejl.

Interview med Tvis Holstebro-direktør Jacob Jørgensen:

 

2:56
Tvis Holstebro-direktoer Moeller Jakobsen burde faa karaentane

Interview med formanden for DHFs disciplinærudvalg Jens Bertel Rasmussen:

4:19
Interview med formanden for DHFs disciplinaerudvalg

Se tacklingen af Mads Christiansen her - billeder fra TV 2 Sporten:

0:54
Taclkling af Mads Christiansen