TTH forlænger med fløjspiller

Foto: Team Tvis Holstebro

TTH forlænger med fløjspiller

Højrefløjen Stine Andersen forlænger kontrakten med Team Tvis Holstebro.

Højrefløjen Stine Andersen spiller også i Team Tvis Holstebro i de kommende to sæsoner. Det skriver klubben i en pressemeddelelse. 

- Stine er gået fra at være et stort talent til at være en stærk ligaspiller. Hun har udviklet sig meget rent forsvarsmæssigt og dækker fremragende op, og så har hun arbejdet meget med sine afslutninger, der også er blevet særdeles gode. Derfor er hun i dag langt mere end den raket, der kom til klubben for nogle sæsoner siden, siger cheftræner Pether Krautmeyer.

Den 22-årige fløjspiller kom til klubben i 2012.

- Jeg er glad for både TTH og Holstebro, så det har været helt lige til. Jeg har på det seneste fået mere ansvar og mere spilletid, hvilket har været med til at udvikle mig, og det handler om at få lagt endnu flere lag på, siger hun.

Stine Andersen har flere gange spillet ungdomslandskampe.