Tryllebundet med frugt og grønt i 42 år: - Det var som en eventyrfilm

I 42 år har Poul Uhre passet og plejet frugt- og grøntafdelingen i Kvickly i Holstebro. Nu takker han af.

Poul Uhre havde ikke lige regnet med, at det var i grønt- og frugtafdelingerne, at han skulle finde sin hylde. Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Bananer, tomater, nektariner og agurker. Poul Uhre fra Holstebro har i 42 år holdt styr på frugt og grønt i Kvickly i Holstebro.

Det var som en trylleslag. Ligesom man ser i en eventyrfilm.

Poul Uhre, afgående grøntchef, Kvickly, Holstebro

- Jeg har aldrig kedet mig. De 42 år er gået ekstremt hurtigt, siger den nu afgående grøntchef, der om en uge går sin pension i møde.

- Det bliver da mærkeligt, at jeg ikke skal herned mere. Men min krop er helt mættet med gode minder og indtryk fra personalet og kunderne, siger han.

Den 62-åroge grøntchef havde ellers ikke lige tænkt, at det var frugt- og grønthylderne, kan skulle falde på plads på.

Jeg skal ikke over til de dumme bananer

Læs også Fra halmester til verdensmester: Tommy har vundet VM i badminton

Da varehuschefen for 42 år siden bad ham om at rykke over i frugt- og grøntafdelingen, var han ellers noget tilbageholdende.

- Han sagde, Poul – du skal over i frugt- og grønt. Nej, jeg skal ikke over til de der dumme bananer. Det gider jeg simpelthen ikke, siger Poul Uhre.

Men Poul Uhre fandt hurtigt ud af, at det var det rigtige for ham.

- Det var som en trylleslag. Ligesom man ser i en eventyrfilm.

Poul Uhre ser det som sin fineste opgave, at have tid til alle kunderne.

- Selvom man har travlt, så handler det om at bruge det der ekstra minut eller halve minut på kunderne. Det gør mig bare ekstremt glad, siger han.

Poul Uhre har i alle 42 år cyklet fem kilometer til og fra arbejde.

02:10

Poul Uhre har igennem 42 passet og plejet frugt og grønt-afdelingen i Kvickly i Holstebro. Nu takker han af.

Luk video