Trussel mod VUC: Reddit-bruger tippede politiet

En bruger på chatforummet Reddit har ifølge sit eget udsagn tippet politiet om en trussel mod VUC i Holstebro.

VUC trussel
Foto: Imgur

TV Midtvest har erfaret, at en bruger på Reddit fandt et udsagn rettet mod VUC i Holstebro på hjemmesiden Imgur og henvendte sig til politiet.

- If you live in Denmark and go to Holstebro VUC/HF – don’t come to school tomorrow.

Sådan stod der i den tråd på hjemmesiden, som nu er blevet fjernet.

På Reddit chatter flere brugere om truslen.

- Jeg vil gerne pointere at jeg har angivet det som et tip til politiet, jeg vidste ikke lige hvad jeg ellers skulle gøre, men nu krydser jeg fingrer for at der ikke sker noget, skriver den bruger, som ifølge sit eget udsagn tippede politiet.

 

 
 
Foto: Reddit

 

- Præcis som du skal. Uanset hvad er det deres opgave, og ikke din, at vurdere om truslen er reel eller bare drengestreger -- og hellere være på den sikre side, svarer en anden bruger.

En tredje bruger skriver, at vedkommende tror,  der er ret lav sandsynlighed for, at nogen fra VUC/HF møder op til undervisningen.

Flere af brugerne i tråden henviser til en lignende trussel forud for skoleskyderiet i oktober på Umpqua Community College i Oregon og terrorangrebet i Paris. Mange af deltagerne i chatten mener, at det er en tom trussel.