Trusler på livet med pistol

En mand fra Struer følte sig lørdag aften provokeret og truede en 23-årig mand på livet med en pistol.

Ny politibil, udrykning150713_0.jpg

En 43-årig mand kom lørdag aften ved 21.30-tiden gående på Søndergade i Struer, hvor han blev så provokeret over, at en bil holdt parkeret på fortovet, at han trak en pistol. Manden truede en 23-årig mand, som sad bag rattet i bilen, på livet.

Efter truslerne fortsatte manden til sin bopæl i Fynsgade, hvor politiet i løbet af et par timer kunne anholde ham uden dramatik - det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

Pistolen, manden havde brugt, viste sig at være en paintball-pistol og ikke en rigtig pistol - men truslerne var ægte, derfor er manden nu sigtet for trusler på livet, hvilket kan føre til en fængselsstraf.