Trusler mod vidne
Ung mand fængslet for trusler mod offer i voldssag
En 23-årig mand fra Snedsted blev fredag fængslet til den 6. marts, sigtet for vidne-trusler.
Politiet i Thisted oplyser, at den 23-årige i landsretten blev idømt fire måneders fængsel i en voldssag - og tidligt lørdag morgen opsøgte han ifølge sigtelsen offeret og truede ham foran et værtshus i Thisted.
Politiet ser meget alvorligt på vold og trusler mod vidner og besluttede derfor at kræve den 23-årige varetægtsfængslet. Manden kærede fængslingen til landsretten.