Trusler mod frisør

En frisør i Hee har meldt en kundes kæreste til politiet for trusler.

PolitiErme.jpg

 

Frisøren havde solgt nogle hårprodukter til afblegning til en kunde, som så selv ville afblege sit hår.

Men Midt- og Vestjyllands Politi fortæller, at afblegningen mislykkedes og håret faldt af.

Det blev kvindens kæreste så vred over, at han efterfølgende begyndte at chikanere frisøren, der solgte produkterne - både med sms'er og telefonopkald.

Manden truer med at opsøge frisøren, og det er hun blevet så bange for, at hun nu har meldt manden til politiet.