Truede sig til mad

En yngre mand truede sig tidligt i morges til en pose mad på McDonald's i Herning.

Udrykning-naer050712_1.jpg

Under trusler om, at han havde en kniv truede en yngre mand sig kvart i fem i morges til mad for 97,- kroner på McDonald's på Silkeborgvej i Herning.

Truede og stak af

Manden kom ind på restauranten, men nægtede at betale og stak af, efter at have truet personalet til at udlevere posen med mad.

Tatovering i ansigtet

Om han kan skjule sig er derimod tvivlsomt, for gerningmanden har flere tatoveringer i ansigtet. Under det højre øje har han en tatovering med noget tekst. Under det venstre er der tatoveret en dråbe.

Talte med ham tidligere

På baggrund af det signalement mener politiet, at der er tale om en 24-årig mand fra København som i øjeblikket opholder sig i Herning. De var tidligere på natten i kontakt med ham efter noget tumult i byen.

Han er 170-180 cm høj. Spinkel og var under røveriet i mørke bukser og en windbreaker med hætte.