Truede med pistol på tankstation

Ville true sig penge - men måtte nøjes med øl og cigaratter.

20610_Roeveri001.jpg

En cirka 40-årig mand begik tidligt søndag morgen røveri mod Statoil-tanken på Indre Ringvej i Viborg.

Røveren truede klokken 05.08 den 20-årige mandlige ekspedient med en sort pistol og forlangte at få udleveret penge. Tankstationen har imidlertid et låsesystem, der gør det umuligt for personalet at udlevere kontanter - så røveren måtte nøjes en kasse øl og 10-15 pakker cigaretter.

Inde i butikken havde røveren en hætte trukket ned over ansigtet - men han blev fanget af overvågningskameraerne uden foran butikken, og politiet har derfor et godt signalement at gå efter.

Signalement

Politiet leder nu efter en cirka 40-årig mand på 170-175 centimeter med et slankt markeret ansigt, lys i huden  og med korte skægstubbe.

Han talte dårligt engelsk med østeropæisk accent.

Hans hættetrøje var sort eller koksgrå, jakken var sort og med et logo på højre bryst, og så havde han en kraftig sølvkæde på højre håndled.