Truede med at klippe fingre af 19-årig

Tre unge mænd bortførte en 19-årig mand fra Lemvig og truede med at klippe hans fingre af.

Politi.dk logo_0.jpg

Søndag blev alt andet end fredelig for en 19-årig mand fra Lemvig-egnen.

Tre unge mænd mente, at den 19-årige skyldte dem penge, og derfor opsøgte de ham for at få pengene.

- De truede med at klippe hans fingre af, hvis han ikke betalte, fortæller politikommissær Knud Lauridsen fra lokalpolitiet i Holstebro.

De 19-årige havde imidlertid ingen penge, og derfor tvang de unge mænd ham ind i deres bil og kørte hen til noget familie i lokalområdet, som heller ikke havde pengene.

Bortført en time

De unge mænd kørte fra adressen, men på Torstedvej ved Ørnhøj blev bilen standset af en patrulje kvart i ni, og de tre mænd blev anholdt.

Det var familien til den 19-årige, som havde kontaktet politiet.

De tre mænd, som er henholdsvis 19, 21 og 19 år, er sigtet for vold, frihedsberøvelse og trusler.

Ifølge Knud Lauridsen bliver de sandsynligvis fremstillet i et grundlovsforhør i dag.