Truede gymnasier: Elever håber udvikling vender

Efter sommerferien bliver fire førsteårgangsklasser til tre på Morsø Gymnasium. Eleverne håber, at udviklingen vender.

Eleverne på Morsø Gymnasium håber, at udviklingen vender. De fleste er enige om, at tre klasser på en årgang er smertegrænsen. Foto: Camilla Schiøler, TV MIDTVEST

Eleverne i 3.g på Morsø Gymnasium skal snart sendes videre ud i verden. Men efter sommerferien bliver der færre elever til at erstatte dem, og står det til rektor og elever, så er alt under tre klasser i en årgang for lidt. 

- Hvis der er færre folk, så giver det også et mindre udvalg af valgfag og sådan noget, lyder det fra gymnasielev Kathrine Haugaard Hansen fra Skive. 

Småt er godt, men småt kan også godt blive for lidt.

Estrid Ahrenfeldt, Gymnasieelev, Morsø Gymnasium

Spørgsmål: Men betyder det reelt noget, om I har to eller tre parallelklasser?

- Jamen, det gør det jo, for det kan også blive kedeligt, hvis der kun er en klasse, hvis det fortsætter sådan her, lyder det fra Mikkel Rolighed fra Nykøbing.

Læs også Små gymnasier er presset til smertegrænsen af lavere ansøgertal

På grund af et faldende antal ansøgere begynder der kun tre i stedet for fire klasser på Morsø Gymnasium i det nye skoleår. Det betyder at flere lærere må afskediges. Og det lille gymnasie nærmer sig minimumsgrænsen for, om det kan overleve. Og det er til at leve med ifølge rektoren, men falder det yderligere har gymnasiet et stort problem.  

- Vi skulle gerne holde niveauet, som vi har nu. Hvis det bliver væsentligt lavere end nu, så har vi et problem, konstaterer rektor på Morsø Gymnasium, Kurt Sonne Thomsen.

Læs også Politikere vil sikre små gymnasier i yderområderne

Danske Regioner vurderer, at mindst en håndfuld mindre gymnasier må lukke, hvis de mister flere elever, end de har i dag.

- Det handler om, at ungdomsårgangene falder, og hvis det ender med, at der er gymnasier i landområderne, der må lukke, så er der altså unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, og det er områder, der bliver svækket i deres bosætning og attraktivitet, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.

De små årgange ser ikke ud til at påvirke erhvervsuddannelserne, der har oplevet en lille stigning i antallet af ansøgere. 

- Det her er faktisk en succeshistorie i forhold til at, der er flere, der søger ind på erhvervsuddannelserne. Samtidig er der færre unge mennekser, fordi der er blevet født færre, men det betyder jo ikke, at vi skal lukke gymnasierne ude på landet. Man kan jo ikke forestille sig, at der ikke skal være et gymnasium for eksempel på Mors, som er et kæmpe geografisk område, siger uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, Annette Lind.  

Læs også Landdistrikter: Gymnasielukninger kan få fatale konsekvenser

Uddannelsesordfører for Venstre, Anni Matthiesen, er klar til at kigge på, om pengene skal fordeles anderledes mellem de store og de mindre gymnasier. For eksempel med et større grundtilskud til de mindre gymnasier. 

- Vi kan ikke sikre flere gymnasieelever - det giver lidt sig selv. Men det vi kan sikre, det er selvfølgelig, at man er i stand til at overleve rent økonomisk som institution, siger hun. 

Ansøgningerne til det almene gymnasium er det laveste siden 2009. 

02:40 Luk video