Tricktyverier: Hjælp politiet med at finde gerningsmændene

Politiet offentliggør nu billeder af gerningsmændene bag en række tricktyverier i landsdelen

Disse to gerningsmænd står bag en række tricktyverier i bl.a. Holstebro og Vinderup.
Disse to gerningsmænd står bag en række tricktyverier i bl.a. Holstebro og Vinderup.

Politiet beder nu befolkningen om hjælp i forbindelse med en række tricktyverier i landsdelen. Det sker med offentliggørelsen af billeder af de gerningsmænd, som menes at stå bag tricktyverierne.

Mændene har flere gange haft held til at stjæle fra specielt ældre kvinder, som har handlet i forskellige butikker i området.

Et af tricktyverier fandt sted 14. februar i Rema 1000 i Vinderup, mens to kvinder blev fra-narret penge i Kvickly i Holstebro, henholdsvis den 9. og 20 marts i år.

I disse tilfælde er fremgangsmåden identisk:  Den ene af de to gerningsmænd henvender sig til offeret med spørgsmål om en vare fra butikken, eller viser et stykke papir med en adresse.

Alt imens offerets opmærksomhed er fanget, stjæler den anden gerningsmand borgerens pung. Forinden er offerets pinkode blevet afluret i forbindelse med betaling ved kassen, og tricktyvene kan herefter, ubesværet,  hæve penge på det stjålne dankort.

Den 18 marts blev en 61-årig kvinde i Viborg udsat for et tricktyveri, da hun var færdig med at handle i Føtex i Gravene . Her blev hun passet op af en kvinde på omkring 45 år og en yngre engelsk-talende mand. De spurgte kvinden om en gade i Viborg, samtidig med at de viste hende et blad. Straks derefter opdagede offeret, at hendes dankort er stjålet. 

Der er foto fra overvågning i forbindelse med at der er hævet på kvindens dankort. Denne person skønnes at være den samme, som tidligere har forøvet mange af den slags forhold i hele landsdelen. 

Ifølge politiet er der hævet større beløb ved alle tre tricktyverier, hvor der kan være flere gerningsmand involveret. Nu er håbet at offentliggørelsen af billederne af gerningsmændene, kan føre politiet på sporet af tricktyvene

Har du oplysninger om mændene på billedet, skal du rette henvendelse til Midt- og Vestjyllands Politi på tlf. 114.