Trehjulet motorcykel skyld i vold

En diskussion om lovligheden af en trehjulet motorcykel endte i slagsmål.

Politi.dk MC.jpg

En ung mand endte med at slå en midaldrende mand i hovedet, da et skænderi udviklede sig. De to blev uenige om, hvorvidt en trehjulet motorcykel måtte køres uden nummerplade.

Det mente den midaldrende ikke, at den måtte, og det blev for meget for den unge, der slog den anden mand i ansigtet og stak af.

Ofrets signalement af gerningsmanden har givet politiet en god ide om, hvem gerningsmanden er. Han er højest sandsynligt en gammel kending.